Region Sjælland
Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Sygeplejerske til tværgående psykiatrisk team, Midt- og Vestsjællands Hospital
Sygeplejersker med psykiatrisk erfaring søges til opstart af tværgående psykiatrisk team på Midt- og Vestsjællands Hospital, Region Sjælland
Vil du være med til at skabe et bedre og mere sammenhængende behandlingstilbud til patienter, indlagt i somatikken, med psykiske lidelser eller mistanke om udvikling heraf?
Region Sjælland etablerer i den kommende tid tværgående psykiatriske teams, på alle fire akutsygehuse, som et led i sundhedsreformens fokus på mere sammenhængende patientforløb. Stillingerne er alle forankret i psykiatrien, men med dagligt fremmøde i somatikken, på et af regionens akutsygehuse. Formålet er at sikre, at patienter indlagt i somatikken med psykiske lidelser eller mistanke herom, får rettidig og kvalificeret psykiatrisk vurdering og behandling – og dermed oplever ét samlet og helhedsorienteret patientforløb. Der er tale om en ny og spændende funktion, med en unik mulighed for selv at være med til at udvikle og forme indsatsen lokalt og bidrage til at bygge bro mellem to vigtige områder i sundhedsvæsenet.
Teamet på Midt- og Vestsjællands Hospital forankres i den Psykiatriske akutmodtagelse (PAM), som er teamets base og sparringspartner. I dagligdagen bruger teamet vagten på at tilse og behandle patienter med psykiatriske problemstillinger, indlagt på Slagelse sygehus, hvor der også vil være kontorplads sammen med socialsygeplejerskerne.
Som sygeplejerske i teamet kommer du til at arbejde tæt sammen med den ansvarlige psykiatriske overlæge, samt de andre sygeplejersker der forventes ansat. Sammen leverer I akutte og planlagte psykiatriske tilsyn (inden for den planlagte arbejdstid). Indgår i fælles patientforløb og udarbejdelse af planer, sammen med det somatiske personale og patienten på sygehuset. En væsentlig del af opgaven vil også være at sparre og underviser personalet i somatikken ift. psykiatriske problemstillinger og behandling samt koordinere ift. eksisterende psykiatriske forløb.
Vi har i Slagelse allerede et stærkt og godt samarbejde på tværs. Du vil opleve at have gode kollegaer og samarbejdspartnere, både i somatikken og psykiatrien. Det nye tværgående team vil blive en del af vores allerede eksisterende teams, i form af socialsygeplejerskerne og interventionsteam (IVT). Hvilket også vil være nogle af dine tætte samarbejdspartnere i dagligdagen. Du vil være med til at bygge teamet op og vil have stor indflydelse på opbygningen af struktur og rammerne for teamets arbejdsopgaver.
Vi søger en sygeplejerske med:
• Psykiatrisk erfaring, gerne fra flere områder af psykiatrien.
• Ingen krav i forhold til de somatiske erfaringer, men dog en fordel med noget somatisk kendskab.
• Gerne uddannet specialsygeplejerske i psykiatri, eller anden psykiatrisk overbygning (dette er dog ikke et krav).
• Gode kommunikative og relations dannende egenskaber
• Trivsel i selvstændigt at strukturere sin dag, i en omskiftelig og uforudsigelig hverdag
• Stor arbejdsglæde i det opsøgende arbejde
• Interesse for at formidle og undervise kollegaer i somatikken, i forhold til det psykiatriske speciale
Konkrete opgaver som du kommer til at varetage i teamet:
• Tilse udvalgte patienter indlagt på Slagelse sygehus, i forhold til vurdering og optimering af den psykiatriske behandling
• Opspore og henvise patienter, hvor det vurderes relevant med tilsyn af temaets læge
• Vejlede og undervise personalet i somatikken i psykiatriske problemstillinger
• Støtte og vejlede psykiatriske patienter og pårørende i forhold til det enkelte behandlingsforløb
• Sikre sammenhængende patientforløb imellem somatikken og psykiatrien, herunder tovholder i forhold til samarbejdes og koordineringsmøder
• Inddragelse af relevante samarbejdspartner i forhold til behandling og opfølgning, når patienterne udskrives fra somatikken
Du bliver en del af Psykiatrien Vest under Midt- og Vestsjællands Hospital:
En organisation i udvikling med ca. 520 ansatte. I Vest er der hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har derudover specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og arbejder specielt tæt sammen med Holbæk og Slagelse sygehuse. Psykiatrien Vest har egen forskningsenhed med en professor i klinisk farmakologi og flere ph.d.-studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der bl.a. skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner og politi. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang og her er samarbejdet med somatikken også vigtigt. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, høj faglighed, etik og uddannelse. Dertil kommer målet med at skabe de bedst mulige læringsmiljøer for vores forskellige uddannelsesforløb for læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter m.m. samt sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for patienter og medarbejdere.
Yderligere information
Stillingen er på fuld tid og i dagvagt. Vi hører også gerne fra dig, hvis du ønsker ansættelse på deltid, ligesom vi også gerne venter på den rette kandidat. Samtaler forventes afholdt den 14. august 2026.
Har du spørgsmål eller kunne du tænke dig at komme på et uformelt besøg, er du altid velkommen til at kontakte oversygeplejerske Nanna Jensen.
Du kan her læse mere om Psykiatrien Vest.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen hører under overenskomsten: Sundhedskartellet. I forbindelse med ansættelse i Psykiatrien indhentes reference.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien -
Kontaktperson
Nanna Jensen
nbje@regionsjaelland.dk
2498 2312 - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
053846 - Quick-nr.
494496 - Indrykningsdato
21-07-2026 -
Ansøgningsfrist
09-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Nanna Jensen
nbje@regionsjaelland.dk
2498 2312 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
053846 - Quick-nr.
494496 - Indrykningsdato
21-07-2026 -
Ansøgningsfrist
09-08-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Projektsygeplejersker
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & ProjektsygeplejerskeOpslået
06-07-2026Ansøgningsfrist
23-08-2026 -
Demenssygeplejerske
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
26-06-2026Ansøgningsfrist
10-08-2026 -
Operationssygeplejerske til Anæstesiologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
SygeplejerskeOpslået
16-07-2026Ansøgningsfrist
19-08-2026 -
Vi udvider og søger en sygeplejerske til Børne- og Ungeafsnittet på Holbæk Sygehus
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien i Holbæk | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
SygeplejerskeOpslået
22-06-2026Ansøgningsfrist
09-08-2026 -
Klinisk sygeplejespecialist søges til S3, Oringe Vordingborg
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
SygeplejerskeOpslået
18-06-2026Ansøgningsfrist
21-07-2026