Region Midtjylland

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling

Palle Juul-Jensens Blvd. 175, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus

To psykologer til Psykiatrisk klinik for skolebørn, Team 2, Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, AUH

Er du psykolog med interesse for børnepsykiatrisk udredning og og har du lyst til at indgå i tværfagligt samarbejde?
Så kan det være dig, vi søger til Psykiatrisk klinik for skolebørn.

Vi søger pr. 1. november 2026 eller snarest derefter 2 psykologer til faste fuldtidsstillinger.

Om os

Psykiatrisk klinik for skolebørn, Team 2, er målrettet børn i alderen 8-13 år og består af to klinikker med fælles ledelse, hvor af den ene klinik ligger i Gødstrup og den anden i Skejby. Klinikken i Gødstrup udreder på hovedfunktionsniveau og klinikken i Skejby udreder på hoved-, region- og højtspecialiseret niveau. Der er et tæt samarbejde med de andre ambulante afsnit samt sengeafsnit og dagafsnittet.

Team 2 har omkring 70 medarbejdere med forskellige fagligheder herunder psykologer, uddannelseslæger og –psykologer, speciallæger, specialpsykologer, distriktspædagoger og -sygeplejersker, socialrådgivere samt sekretærer. Mødetiden er som udgangspunkt imellem kl. 8-15.30 dog vil der være behov for en lang dag til kl. 18.00 enten tirsdag eller onsdag ca. to gange om måneden. 

Stillingerne er primært med funktion i forhold til udredning af et bredt spektrum af børnepsykiatriske problemstillinger med hovedvægt på opmærksomhedsforstyrrelser og gennemgribende udviklingsforstyrrelser men også angst, depression, OCD og tics/Tourette. Der er ofte samtidig mental retardering, svære psykosociale belastninger og en høj grad af komorbiditet. 

Afhængigt af kvalifikationer er der desuden mulighed for behandlingsopgaver. 

Om stillingen

Som psykolog vil du være sagsansvarlig i udredningssager og varetage opgaver med anamneseoptagelse, kliniske interviews, psykologisk undersøgelse baseret på samtale, tests og spørgeskemaer og tværfaglige diagnostiske konferencer. Du vil desuden efter endt udredning skulle varetage tilbagemeldingssamtaler med de udredte børn og deres forældre samt netværksmøder ved behov. 

Herudover skal man som psykolog indgå i afklarende samtaler og evt. behandlingsindsats i form af psykoterapi. 

Dine opgaver vil løbende blive tilpasset det aktuelle behov i afsnittet. 

Som psykolog i BUA arbejder du i sundhedsvæsenet med den fælles opgave at udrede og behandle de patienter, der bliver henvist til os. Vi løser opgaverne i fællesskab og hjælper hinanden i dagligdagen.  

Kvalifikationer

Du har færdiggjort din praksisuddannelse eller er godt på vej. Eventuelt er du i gang med relevant specialistuddannelse, fx i klinisk børnepsykologi eller klinisk børneneuropsykologi, og du

  • har erfaring i udredning af børn og i at have samtaler med familier, fx fra PPR eller børne- og ungdomspsykiatri
  • har erfaring med relevante psykologiske undersøgelser for målgruppen, herunder forskellige psykologiske tests og gerne ADOS-undersøgelse
  • evner at arbejde selvstændigt med mange og varierende opgaver samtidigt med at du bevarer overblikket
  • har mod på og lyst til et arbejde, der kræver at du er fleksibel og trives med en vis grad af uforudsigelighed ift. løsning af dagligdagens opgaver
  • er god til at samarbejde konstruktivt både med kollegaer tværfagligt og inden for egen faggruppe
  • udviser indlevelsesevne og har samtidigt robusthed i arbejdet med børn og familier, der har det svært
  • har lyst til at udvikle dig fagligt i fællesskab med andre og i en organisation under stadig forandring. 

Vi tilbyder

  • en fagligt udfordrende og spændende stilling, hvor du ikke står alene med opgaven
  • engagerede og erfarne kollegaer med specialviden, der brænder for at udrede og behandle børn i psykiatrien
  • et arbejds- og læringsmiljø med en høj grad af psykologisk tryghed
  • tilknytning til afsnittets psykologgruppe der rummer psykologer med et bredt spektrum af erfaring og kompetencer
  • struktureret introduktion og opfølgende mentorordning
  • gode muligheder for supervision, vejledning og kurser tilpasset dine opgaver og efteruddannelsesniveau.  

I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering og forventes at kunne anvende deeskalerende metoder i påkrævede situationer. Alle medarbejdere skal herefter kunne varetage opgaven som alarmløber på et alarmhold. 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og/eller straffeattest.

Yderligere oplysninger fås hos funktionsledende overlæge Tine Mejer, mobil 2367 3620 eller psykologfaglig koordinator Aleksander Jakobsen, mobil 3068 9627.

Du kan læse mere om Børne- & Ungdomspsykiatrisk Afdeling på vores hjemmeside og hvad man laver som psykolog på www.bua.rm.dk  

Dyk også ned i psykologens introduktionsspor via dette link til Psykiatriakademiet

Ansøgningsfrist er d. 23. auagust 2026 

Ansættelsessamtaler vil finde sted d. 3. september 2026 

Du kan alene søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning” eller lign. link. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV) og evt. gældende autorisationsbevis. De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format. 

 

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)

BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen. 

BUA består af 4 stationære afsnit og 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. 

Afdelingen modtog i 2025 5.212 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 9.500 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2025 et nettobudget på 330 mio. kr. og pr. 1. december 2025 571 årsværk fordelt på 634 medarbejdere. 

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside: Klik her for at se hjemmesiden 

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Tine Mejer
    tine.mejer@rm.dk
    2367 3620
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Blvd. 175, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    66093
  • Quick-nr.
    494560
  • Indrykningsdato
    23-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    23-08-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Blvd. 175, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus
  • Kontaktperson
    Tine Mejer
    tine.mejer@rm.dk
    2367 3620
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    66093
  • Quick-nr.
    494560
  • Indrykningsdato
    23-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    23-08-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

PSYKIATRI - Psykiatrisk Klinik Djursland søger specialpsykolog eller psykolog med funktion som teamkoordinator til nyt tværfagligt Botilbudsteam – vær med til at forme fremtidens psykiatriske behandling til selvskadende patienter

Regionshospitalet Randers  |  Hovedgaden 61-63, 8410 Rønde, Danmark, 8410 Rønde
Psykolog & Psykolog med specialfunktion

Opslået
22-07-2026

Ansøgningsfrist
21-08-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Autoriseret psykolog til Team 1 for Ungdomspsykiatri (TUP1), Skejby – Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Psykolog

Opslået
21-07-2026

Ansøgningsfrist
01-09-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Psykolog til Retspsykiatrisk Afsnit R3

Aarhus Universitetshospital  |  Tyge Søndergaards Vej, 8200 Aarhus N
Psykolog

Opslået
07-07-2026

Ansøgningsfrist
12-08-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Fast stilling samt 1 års vikariat 37 t /uge som autoriseret psykolog søges til Enhed for OCD og Angst, AUH pr. 1. oktober 2026

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard, 8200 Aarhus N
Psykolog

Opslået
18-06-2026

Ansøgningsfrist
10-08-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Psykolog til fast stilling søges til Team for Affektive lidelser - Regionshospitalet Gødstrup

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
Psykolog

Opslået
30-06-2026

Ansøgningsfrist
30-08-2026