Region Midtjylland

RET Klinik for Retspsykiatri, Viborg

Søndersøparken, 1, 8800 Viborg

Erfaren psykiatrisk sygeplejerske søges til et spændende og alsidigt job i den ambulante retspsykiatri i Viborg – Regionsfunktion, AUH

Vi har en ledig stilling til dig der søger et meningsfuldt job, hvor du kan gøre en forskel for en marginaliseret gruppe. Stillingen giver bl.a. mulighed for en klinisk vejlederfunktion.

Hvem er vi?

Vi er en klinik i rivende udvikling, og du kan sammen med dine kommende kollegaer være med til at skabe klinikkens fremtid. Vi er et tværfagligt retspsykiatrisk ambulant team bestående af sygeplejersker, overlæger, specialpsykolog, socialrådgiver og sekretærer. Vores klinik er beliggende i Regionspsykiatrien Viborg, med ledelsesmæssig forankring på Aarhus Universitetshospital. Vi modtager retspsykiatriske patienter til ambulant behandling på regionsfunktionsniveau for den vestlige del af Region Midtjylland. Vi har ca. 90 patienter tilknyttet klinikken, som følges på et højt specialiseret niveau. Vi varetager behandlingen af hele spektret af psykiatriske patienter, herunder også dobbeltdiagnose behandling. Det er de dårligste retspsykiatriske patienter, som typisk har været indlagt i en årrække, og derfor har brug for intensiv social støtte, pleje og behandling.

Vores centrale mål er at forebygge ny kriminalitet gennem individuelt tilpassede indsatser. Dette med udgangspunkt i høj faglighed og samarbejde med det professionelle netværk omkring patienten. Du vil sammen med det tværfaglige team skulle fordybe dig i de længerevarende forløb.

Vi lægger stor vægt på en anerkendende tilgang med en evne til at have fokus på selv ganske små forbedringer. Endvidere ligges der vægt på patient- og pårørendeinddragelse samt høj grad af inddragelse af samarbejdspartnere som bl.a. psykiatriske afdelinger, Danmarks Fængsler, kommuner og bosteder. Dette for at sikre en helhedsorienteret tilgang. 

Vi har et stort fagligt engagement, og vægter højt at få tilpasset behandlingen til den enkeltes behov. De langvarige behandlingsforløb giver os mulighed for at arbejde relationelt og derigennem få opbygget en stærk behandlingsalliance. Hos os bliver du en del af en faglig engageret personalegruppe, hvor det tværfaglige samarbejde er centralt, men hvor der også er fokus på de monofaglige opgaver.

Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø. Trivslen i klinikken er høj, og vi har det sjovt sammen, samtidig med at vi tager ansvar for hinanden og skaber et godt kollegialt fællesskab. Vi prioriterer sikkerhed i det daglige arbejde, og arbejder aktivt med forebyggelse som en integreret del af vores daglige praksis.

Arbejdsopgaver

Du er en vigtig spiller i klinikkens daglige drift, med en varieret arbejdsdag, hvor du vil veksle mellem samtaler i klinikken og samtaler i patientens nærmiljø samt sparring med patientens øvrige netværk. Du vil sammen med dit team være ansvarlig for at koordinere og tilpasse de enkelte patientforløb samt opfølgning af den medicinske behandling. Du vil opleve en stor grad af tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med netværket omkring patienten. Du vil, sammen med dine kollegaer, få et medansvar for klinikkens kvalitetsarbejde og implementering af forbedringstiltag.

Vi søger en sygeplejerske med

  • bred psykiatrisk erfaring og gerne med specialuddannelse i psykiatri
  • gerne med kendskab til dobbeltdiagnose behandling
  • gode samarbejdsevner
  • personlig gennemslagskraft og mod til at træffe beslutninger
  • evner, vilje og mod til nye udfordringer
  • handlekraft, struktur og resultatorientering
  • kendskab til Midt EPJ.

 Vi tilbyder

  • fleksibilitet og mulighed for faglig og personlig udvikling i jobbet, med gode muligheder for kursusaktivitet/efteruddannelser
  • vejlederfunktion for klinikkens sygeplejerskestuderende, hvis interesse for dette
  • mulighed for at arbejde som kvalitetsansvarlig
  • høj grad af selvbestemmelse
  • en arbejdsplads i udvikling, hvor du har mulighed for at præge udviklingen og retningen
  • godt samarbejde med en fagligt engageret personalegruppe
  • godt samarbejdsklima i medarbejdergruppen og i organisationen som helhed
  • en alsidig og meningsfuld hverdag, hvor få dage er ens
  • mulighed for at bringe de grundlæggende sundheds- og socialfaglige værdier i anvendelse overfor en ellers meget marginaliseret gruppe
  • mulighed for kostordning
  • en arbejdstid der centrerer sig om klinikkens åbningstid, som er i hverdage fra kl. 8.00-15.00 og fredage kl. 8.00-13.00.

Vi har oplæringsforløb, sidemandsoplæring og mentorordning. Din introduktion planlægges ud fra dit individuelle behov for oplæring i samarbejde med kollegaer og oversygeplejersken.

Kom gerne forbi til en uformel snak, find os i Søndersøparken 1, 1. sal th. 8800 Viborg.

Yderligere oplysninger kan du også få hos

Kontakt oversygeplejerske Britta Bech Kramer på mail britta.bech@ps.rm.dkeller tlf. 2035 8236 eller ledende overlæge Hannah Linde på mail h.linde@rm.dk.

Praktiske oplysninger

Din ansøgning skal indeholde dokumentation for uddannelse, autorisation samt tidligere beskæftigelse, herunder CV, fremsendes elektronisk via stillingsopslaget og skal være os i hænde senest den 10. oktober 2026.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest eller efter aftale.

Læs mere om Retspsykiatrisk afdeling på AUH her Retspsykiatrisk Afdeling - AUH til fagpersoner.

Læs mere om Retspsykiatrisk klinik Viborg her Klinik for Retspsykiatri - Viborg - Aarhus Universitetshospital. (Der gøres opmærksom på at ansættelsen er i klinikken i Viborg).

 

 

Om løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og straffeattest og en tilfredsstillende autorisation.
 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.  

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. 

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Oversygeplejerske Britta Bech Kramer
    britta.bech@psykiatrien.rm.dk
    +4520358236
  • Adresse
    Søndersøparken, 1, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    66483
  • Quick-nr.
    496201
  • Indrykningsdato
    04-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    10-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Søndersøparken, 1, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Oversygeplejerske Britta Bech Kramer
    britta.bech@psykiatrien.rm.dk
    +4520358236
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    66483
  • Quick-nr.
    496201
  • Indrykningsdato
    04-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    10-10-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejersker til Hjertesygdomme Sengeafsnit 2, Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
21-08-2026

Ansøgningsfrist
15-09-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske til neurologisk sengeafsnit, Neurologi, Fysio- og Ergoterapi, Regionshospitalet Gødstrup

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
26-06-2026

Ansøgningsfrist
15-09-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske til Operation og Opvågning Dagkirurgi 4, Bedøvelse og Operation Syd, Aarhus Universitetshospital (genopslag)

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
28-08-2026

Ansøgningsfrist
20-09-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Vil du være med til at udvikle fremtidens akutte ambulante psykiatri?

Regionshospitalet Silkeborg  |  Søndersøparken, 21, 8800 Viborg
Sygeplejerske

Opslået
31-08-2026

Ansøgningsfrist
23-09-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Kvalitets- og udviklingssygeplejerske til Børn og Unge, Regionshospitalet Gødstrup

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
01-09-2026

Ansøgningsfrist
16-10-2026