Region Syddanmark
Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa
Overlæge eller speciallæge til engageret psykiatrisk enhed
Vi søger en overlæge eller speciallæge til fastansættelse i Psykiatrien, Sygehus Sønderjylland, pr. 1. december.
Du vil blive ansat i afdelingen, men vil som udgangspunkt have placering i Lokalpsykiatrien Haderslev.
Som overlæge eller speciallæge i psykiatrien får du det overordnede lægefaglige ansvar for udredning, vurdering og behandling af patienter. Vi arbejder målrettet med høj faglig kvalitet og sammenhængende patientforløb, hvor patienten oplever et trygt og koordineret behandlingsforløb fra første kontakt.
I stillingen vil du, i tæt samarbejde med en anden overlæge, oversygeplejersken og det tværfaglige personale, gå forrest i den daglige behandling og udvikling af patientforløbene. Du deltager desuden i relevante konferencer og bidrager aktivt til samarbejdet mellem ambulatorier og sengeafsnit for at sikre sammenhæng og kvalitet i behandlingen.
Stillingen indebærer også samarbejde med eksterne parter i overensstemmelse med gældende samarbejdsaftaler.
På baggrund af sundhedsreformen vil dette blandt andet betyde et endnu tættere tværsektorielt samarbejde med henblik på, at skabe større sammenhæng i patientforløbene i patientens eget hjem.
Omfanget af vagtforpligtelse i stillingen er afhængig af den samlede lægekapacitet i afdelingen og fastlægges med afdelingsledelsen. Bagvagtsfunktionen varetages alle hverdage indtil kl. 14.00 af overlæge i psykiatrisk FAM.
Kvalifikationer
- Speciallæge i psykiatri
- Arbejder struktureret og effektivt med høj grad af professionalisme
- Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
- Trives i en rolle med ansvar og kan fungere som sparringspartner for kolleger og medarbejdere
- Bidrager aktivt til faglig kvalitet og udvikling, herunder udarbejdelse af kliniske retningslinjer og undervisningsmateriale
- Har en fleksibel tilgang til opgaver og kan bidrage bredt i afdelingen efter behov
- Engageret og omsorgsfuld i kontakten til patienter, pårørende og kolleger
- Interesse for organisationsudvikling
- Struktureret tilgang til behandling
- Lyst til at styrke den faglige profil
- Fleksibel, selvstændigt arbejdende og udviklingsorienteret
Vi tilbyder
- Teamsamarbejde
- Mentorordning og sparringsmøder
- Vejledning og supervision
- Mulighed for lederuddannelse og psykoterapeutisk uddannelse
- Mulighed for forskningssamarbejde
- Et overskueligt praksisområde hvor vi kender hinanden og vores samarbejdspartnere
- En afdeling hvor faglighed og etik er nøgleord
Funktionsbeskrivelse for overlæger
Faglig bedømmelse
Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder. Ansøgere bør derfor i ansøgningen forholde sig til de 7 kompetenceområder og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationerne inden for disse kompetencer.
Om afdelingen
Psykiatrien består af en fælles akut modtagelse (FAM = Psykiatrisk Skadestue), der modtager patienter på døgnbasis. Derudover er der 95 sengepladser fordelt på 4 almenpsykiatriske sengeafsnit, ældrepsykiatriske sengeafsnit og psykoterapeutisk sengeafsnit med tilhørende ambulatorium.
I Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa ligger afdelingens ambulante enheder. Endvidere er der ældrepsykiatrisk ambulatorium, oligofreniteam, OPUS samt klinik for selvmordsforebyggelse.
Afdelingen er organiseret med fire klynger under afdelingsledelsen. Hver klynge rummer sengeafsnit og ambulante enheder. Du vil blive ansat i afdelingen, men som udgangspunkt være tilknyttet lokalpsykiatrien Haderslev.
Afdelingen har et stærkt læringsmiljø og rummer både medicin- og psykologistuderende samt læger og psykologer under uddannelse. Undervisning og supervision er derfor en naturlig del af jobbet.
Vi arbejder aktivt med at forebygge tvangsforanstaltninger og reducere brugen af bæltefikseringer. Vores arbejde er baseret på metoder som Safewards og Traume Bevidst Tilgang, samt specialiserede tilgange til håndtering af selvskadende adfærd. Relationsbehandling er et bærende princip i vores praksis.
I lokalpsykiatrien tilbydes psykiatrisk ambulant behandling ud fra de nationale pakkeforløb. Lokalpsykiatrien er organiseret i F-ACT teams og ud over at have egne patienter i behandling, så er vi fælles omkring de patienter som kan have behov for en mere intensiv og fleksibel behandlingsindsats, for en periode.
Både det tværsektorielle samarbejde og pårørendesamarbejde vægtes, da vi ønsker at skabe sammenhængende forløb for vores patienter.
Siden medio 2024 har psykiatrien kunne tilbyde behandling til patienter med både psykiatriske diagnose og misbrugsproblematik (dobbeltdiagnose).
Praktiske oplysninger
Hvis du vil høre mere om afdelingen eller Lokalpsykiatri Haderslev, er du meget velkommen til at kontakte:
- Oversygeplejerske Birgitte Markussen, 99445912, birgitte.markussen@rsyd.dk
- Chefsygeplejerske Lykke Bay Marcussen, 99445401 eller lbm@rsyd.dk
- Cheflæge Klaus Müller-Nielsen, 99445402, kmn@rsyd.dk
Tiltrædelse: 1. december eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 18. oktober
Samtalerne forventes afholdt 23. oktober
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer og til besættelse efter aftale.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension for underordnet læger (33.06.1) eller overlæger (33.04.1). Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stilling, dine er erfaringer og kvalifikationer.
Se startløn for stillinger i Region Syddanmark
Vi glæder os til at høre fra dig!
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa -
Kontaktperson
Klaus Müller-Nielsen
Klaus.Muller-Nielsen@rsyd.dk
2899 4640 - Adresse
Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
237067 - Quick-nr.
496555 - Indrykningsdato
11-09-2026 -
Ansøgningsfrist
18-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa - Adresse
Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa -
Kontaktperson
Klaus Müller-Nielsen
Klaus.Muller-Nielsen@rsyd.dk
2899 4640 - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
237067 - Quick-nr.
496555 - Indrykningsdato
11-09-2026 -
Ansøgningsfrist
18-10-2026
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Vi søger en ny kollega - speciallæge eller overlæge i Lokalpsykiatrien Kolding
Psykiatrien i Region Syddanmark, Kolding | Nørregade 1, 6000 Kolding
Overlæge & Speciallæge | PsykiatriOpslået
04-09-2026Ansøgningsfrist
18-09-2026 -
Retspsykiatrien i Middelfart søger speciallæge til et retspsykiatrisk døgnafsnit
Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart | Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
Speciallæge | PsykiatriOpslået
07-09-2026Ansøgningsfrist
02-11-2026