Region Midtjylland

Akutafdelingen

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Sygeplejersker til Akut Børnemodtagelse, AUH

To sygeplejersker søges til Akut Børnemodtagelse, AUH

Du er sygeplejerske og har stor lyst til, at din arbejdsdag er blandt syge børn og unge samt deres forældre og du trives med, at dagens opgaver er uforudsigelige.

Du værdsætter tæt tværfaglig sparring og samarbejde – godt kollegaskab er et nøglebegreb for dig.

Som børnesygeplejerske i Akut Børnemodtagelse modtager og behandler du børn og unge, med akut opstået sygdom. Du får rig mulighed for at udvikle dit kliniske blik samt dine kommunikative og pædagogiske kompetencer.

Vi søger to sygeplejersker, 37 timer/uge til en fast stilling samt til et barselsvikariat pr. 1.december og et år frem.

Jobbeskrivelse

Som sygeplejerske i Akut Børnemodtagelse møder du børn og unge til observation, pleje og behandling af akut opstået sygdom. Det er primært børn og unge, hvor praktiserende læge eller vagtlæge har vurderet, at barnet skal vurderes/behandles akut af det tværfaglige team i Børnemodtagelsen. Nogle af børnene er vurderet af læge fra lægebilen og kommer hertil med ambulance.

Du er den der byder familien velkommen, så de føler sig ventet – du kommunikerer med såvel barn/ung/forældre og skaber begyndelsen til et tillidsfuldt forhold. Du observerer og vurderer hurtigt barnet, hvorefter der tages stilling til, hvor hurtigt en læge skal tilse barnet/den unge.

Under barnets/den unges ophold i afsnittet, bestiller og udfører du de ordinerede undersøgelser i samarbejde med forskellige samarbejdspartnere. Du motiverer og hjælper barnet/den unge (og forældre) til at mestre undersøgelserne, så traumatiske oplevelser undgås.

Kræver barnets/den unges tilstand indlæggelse i børneafdelingen, kommunikerer og samarbejder du med personalet derfra omkring overflytning.

Langt de fleste børn kommer du til at sende hjem igen, efter endt undersøgelse og behandling. Din opgave er at sørge for, at både barn/ung og forældre, har modtaget og forstået information, så de kan tage trygge hjem.

Kvalifikationer

Du er sygeplejerske, meget gerne med erfaring fra pædiatrien eller måske med et par års erfaring inden for akut sygepleje.

For at lykkes som børnesygeplejerske i Akut Børnemodtagelse, vil følgende være ønskeligt, at du

  • brænder for eller har et ønske om at arbejde med børn og unge og familien i centrum
  • har gode kommunikative og pædagogiske evner
  • evner at prioritere, koordinere og kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • kan lide at arbejde selvstændigt
  • tør og vil tage ansvar for udvikling af sygeplejen og det kollegiale fællesskab
  • bidrager aktivt i arbejdet med udvikling af afsnittet på tværs i organisationen
  • er positiv og fleksibel i forhold til vagttilrettelæggelse – alle vagttyper vil forekomme.

Om Akut Børnemodtagelse

Akut Børnemodtagelse, ligger i Akutafdelingen og afsnittet har 10 stuer, hvor vi modtager børn og unge i alderen 0-18 år. Der kommer årligt ca. 8.500 børn igennem afsnittet, ca. 85% udskrives direkte til hjemmet indenfor 24 timer, mens de resterende primært overflyttes til afdelingen for Børn og Unge.

Børnene vi modtager kommer typisk med symptomer relateret til:

luftveje, infektioner, diabetes, feberkrampe, epilepsi, social pædiatri samt lidelser knyttet til de kirurgiske specialer, bl.a. mave/tarm kirurgi, urinvejskirurgi, ortopædkirurgi og neurokirurgi.

I afsnittet er ansat ca. 25 sygeplejersker, der alle vil bidrage til at tage godt imod dig.

Som sygeplejerske i Akut Børnemodtagelse får du blandt andet

  • en meget afvekslende arbejdsdag, med fokus på modtagelse og behandling af børn/unge, der er blevet akut syge
  • viden og erfaring inden for et spændende speciale
  • kollegial opbakning og sparring
  • en lille flok dedikerede, erfarne og positive kollegaer, der har det godt med hinanden
  • arbejde i blandede vagter, hver 2. eller 3. weekend – efter ønske
  • introduktionsperiode på 4-6uger, med udgangspunkt i medbragt erfaring

Vi ser frem til at læse din ansøgning og har du brug for mere information om stillingerne, kan du kontakte oversygeplejerske Bente Majgaard på tlf. 3013 5203.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgningsfristen er d. 16. oktober 2026 og ansættelsessamtaler afholdes d. 23. oktober 2026.

 

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Bente Majgaard
    Bente.Majgaard@aarhus.rm.dk
    3013 5203
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    66618
  • Quick-nr.
    496579
  • Indrykningsdato
    14-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    16-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Bente Majgaard
    Bente.Majgaard@aarhus.rm.dk
    3013 5203
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    66618
  • Quick-nr.
    496579
  • Indrykningsdato
    14-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    16-10-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske med hjerte for psykiatri: sæt din sygeplejefaglige værktøjskasse i spil - vi er klar til at tage imod dig!

Regionshospitalet Viborg  |  Søndersøparken, 1, 8800 Viborg
Sygeplejerske

Opslået
11-09-2026

Ansøgningsfrist
18-10-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Er du en erfaren sygeplejerske, der er klar på action i Akutmodtagelsen? 🚑 Kom til drop-in samtale –med eller uden ansøgning!

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
11-08-2026

Ansøgningsfrist
31-12-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Kvalitets- og udviklingssygeplejerske til Børn og Unge, Regionshospitalet Gødstrup

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
01-09-2026

Ansøgningsfrist
16-10-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejersker til Hjertesygdomme Sengeafsnit 2, Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
21-08-2026

Ansøgningsfrist
15-09-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Brænder du for psykiatrisk sygepleje og vil du samtidig arbejde med behandling af somatiske problemstillinger på Aarhus Universitetshospital?

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Blvd. 175, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus
Sygeplejerske

Opslået
21-08-2026

Ansøgningsfrist
01-10-2026