Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Speciallæge i geriatri til Herlev og Gentofte Hospital – vær med til at udvikle fremtidens geriatri
Har du lyst til at være en del af et stærkt geriatrisk fagmiljø, hvor høj faglighed, tværfagligt samarbejde og udvikling af nye patientforløb går hånd i hånd?
Vi søger en engageret speciallæge i intern medicin: geriatri til Afdeling for Medicinske Sygdomme på Herlev og Gentofte Hospital med tiltrædelse 1. januar 2027 eller aftale.
Geriatrien på Herlev og Gentofte Hospital er et dynamisk område i udvikling. Vi arbejder målrettet på at styrke den geriatriske indsats både på hospitalet, på tværs af specialer og i det nære sundhedsvæsen. Vi prioriterer høj faglig kvalitet og har særligt fokus på at omsætte evidensbaseret viden til konkrete forbedringer i den kliniske hverdag.
Vi søger derfor en kollega, der både brænder for den brede geriatri og har lyst til at bidrage til udviklingen af vores fagområde.
Om os
Det geriatriske område er en del af Afdeling for Medicinske Sygdomme, som også omfatter infektionsmedicin, lungemedicin, endokrinologi og bred intern medicin.
Vi har et stort og engageret speciallægemiljø præget af høj faglighed, tæt kollegial sparring og stærkt tværfagligt samarbejde.
Vores geriatriske funktioner spænder bredt og omfatter:
- Geriatrisk sengeafsnit med 30 senge, herunder særlige intermediære senge (IMA) til patienter med kompliceret delirium. IMA-sengene har øget sygeplejerskebemanding med personale, der har gennemgået målrettet kompetenceudvikling og har særlig erfaring med denne komplekse patientgruppe.
- Geriatrisk team i Akutmodtagelsen på Herlev Hospital hvor vi bidrager til tidlig vurdering og tilrettelæggelse af gode patientforløb.
- Geriatrisk ambulatorium på Gentofte Hospital med faldudredning, herunder regionsfunktion i fald, almen geriatrisk udredning og onkogeriatri.
- Tværgående geriatriske funktioner inden for blandt andet ortogeriatri, urogeriatri og perioperativ geriatri. Vi har netop etableret et struktureret samarbejde med urologisk afdeling og arbejder på at videreudvikle den perioperative indsats i samarbejde med andre kirurgiske specialer.
- Ekspertfunktion i hospitalets hukommelsesklinik.
Vi har desuden mange års erfaring med udgående geriatriske funktioner, herunder vurdering og behandling af patienter i eget hjem med både kognitive og somatiske problemstillinger.
Fælles for vores funktioner er ønsket om at tilbyde helhedsorienterede og sammenhængende patientforløb, hvor vi løbende udvikler og implementerer evidensbaserede indsatser.
Nye opgaver i det nære sundhedsvæsen
Fra 1. januar 2027 overtager vi som led i sundhedsreformen det lægefaglige behandlingsansvar for borgere på sundheds- og omsorgspladserne (SOP) i vores optageområde.
Det forventes, at funktion på sundheds- og omsorgspladserne vil indgå som en del af ansøgerens fremtidige arbejdsopgaver i kombination med afdelingens øvrige geriatriske funktioner.
Forskning og uddannelse
Vi har et aktivt geriatrisk forskningsmiljø med lærestolsprofessor, klinisk forskningslektor, postdocs og ph.d.-studerende. Undervisning, vejledning og faglig udvikling er en integreret del af vores hverdag, og der er gode muligheder for at engagere sig i forskning og kvalitetsudvikling.
Hvem er du?
Du er speciallæge i intern medicin: geriatri og har lyst til at arbejde med den brede geriatriske patientgruppe.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har et højt fagligt ambitionsniveau og interesse for evidensbaseret udredning og behandling.
- Trives med tværfagligt samarbejde og bidrager til et godt kollegialt miljø.
- Er fagligt nysgerrig, engageret og har lyst til at udvikle nye funktioner og arbejdsgange.
- Har interesse for undervisning, vejledning og kvalitetsudvikling.
Vi forventer ikke, at du har erfaring med alle vores funktioner. Det vigtigste er, at du har et solidt geriatrisk fundament og lyst til at udvikle dig og specialet sammen med os.
Vi tilbyder
En alsidig speciallægestilling i et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger, tæt sparring og mulighed for både faglig fordybelse og indflydelse på udviklingen af fremtidens geriatri.
Dine kliniske funktioner tilrettelægges med udgangspunkt i dine kompetencer og interesser samt afdelingens behov. Stillingen omfatter bagvagtsfunktion og weekendstuegang efter gældende vagtstruktur.
Ansættelse og kontakt
Tiltrædelse 1. januar 2027eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for speciallæger.
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte:
Ledende overlæge Marie Enemark Durand
Tlf. 20 27 83 34 / 61 70 31 80 - marie.enemark@regionh.dk
Ansøgningsfrist
Ansøgning og CV sendes elektronisk via linket i opslaget.
Vi glæder os til at høre fra dig
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital -
Kontaktperson
Marie Enemark Enemark
Marie.Enemark@regionh.dk - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Intern medicin: Geriatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
271403 - Quick-nr.
498732 - Indrykningsdato
26-10-2026 -
Ansøgningsfrist
09-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Marie Enemark Enemark
Marie.Enemark@regionh.dk - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Intern medicin: Geriatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
271403 - Quick-nr.
498732 - Indrykningsdato
26-10-2026 -
Ansøgningsfrist
09-11-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Vi investerer målrettet i geriatrien og udvider vores speciallægegruppe
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Speciallæge | Intern medicin: GeriatriOpslået
14-10-2026Ansøgningsfrist
22-11-2026 -
Speciallæge i geriatri Bornholms Hospital
Bornholms Hospital | Ullasvej 8, 3700 Rønne
Speciallæge | Intern medicin: GeriatriOpslået
08-10-2026Ansøgningsfrist
01-11-2026 -
Speciallæge i geriatri søges til Afdeling for Ældresygdomme og Lindrende Behandling, Amager og Hvidovre Hospital "Bliv en af de geriatere, der skal skabe fremtidens sundheds- og omsorgspladser på Amager og Vestegnen"
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Speciallæge | Intern medicin: GeriatriOpslået
12-10-2026Ansøgningsfrist
26-10-2026