Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøs Alle 15, 5700 Svendborg

Oversygeplejerske til Neurorehabiliteringsafsnit NR, Svendborg, Neurologisk Afdeling N OUH

Vil du være med til at præge neurorehabilitering i Region Syddanmark, og motiveres du af at være tæt på dit personale? Har du lyst til at være en del af et stærkt ledelsesfællesskab og har du en anerkendende og involverende lederstil? Vil du desuden sammen med vores dygtige medarbejdere være med til at skabe en kultur og arbejdsglæde, der skal understøtte OUH’s ambition om at være patientens universitetshospital?  Så har vi lige nu en meget sjældent udbudt stilling som oversygeplejerske ledig på Neurorehabiliteringsafsnit NR Svendborg.

HVEM ER VI?

Neurorehabiliteringen er en specialafdeling i Region Syddanmark med 32 sengepladser og er en del af Neurologisk Afdeling N, OUH. Vi er placeret på Svendborg Sygehus. På NR har patienterne behov for neurorehabiliterende pleje og genoptræning efter stroke, traume eller anden nyerhvervet hjerneskade. Patienterne er i gennemsnit indlagt på NR i ca. 25 dage. Vi modtager patienter fra vores akut afdeling, fra øvrige afdelinger på OUH, fra Hammel Neurocenter og fra de fynske kommuner.

Vores kerneopgave er at give patienter med neurologiske symptomer den bedste hjælp og behandling til rette tid i et tæt samarbejde med patient og pårørende.

På NR er vi et stort tværfagligt personale bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og fysioterapeuter, læger, neuropsykologer, socialrådgivere og sekretærer. Desuden er der fast tilknyttet portører, diætist, farmaceuter og logopæder samt rengøringspersonale. Vi modtager social- og sundhedsassistentelever, sygeplejestuderende samt ergo- og fysioterapeutstuderende i klinisk praktik.

Som oversygeplejerske på NR indgår du i afsnittets tværfaglige ledelsesfælleskab med en ledende overlæge og en overterapeut, og I vil udgøre et fælles ledelsesmakkerskab på NR. Derudover vil du træde ind i den samlede ledergruppe på Neurologisk Afdeling N og have et ledelsesfællesskab med de øvrige afsnitsledelser på Neurologisk Afdeling N omfattende: N Sengeafsnit, N Ambulatorium, Klinisk Neurofysiologisk Afsnit samt N-forskningsenhed. Du vil dermed være en del af en god, fungerende ledergruppe på 18 personer heriblandt cheflægen samt chefsygeplejersken, der vil være din nærmeste leder. Herudover vil du indtræde i det regionale visitationsudvalg.

Aktuelt arbejder vi målrettet med at styrke vores interdisciplinære samarbejde omkring patienten, hvilket også afspejler sig i samarbejdet i ledelsesmakkerskabet og skal bidrage til:

  • at de daglige indsatser sker i overensstemmelse med OUH’s ledelsesgrundlag og sikrer, at vi leder efter samme principper og når i mål med vores ambition om at være patientens universitetshospital
  • et tværfagligt blik på ledelsesmæssige problemstillinger og udviklingsområder
  • at sikre høj faglighed, og at den enkelte medarbejder bisidder de rette kompetencer til opgaven
  • en fælles anerkendende og udviklende feedback-kultur
  • at kunne være hinandens stedfortrædere i ledelsesmæssige anliggender 

HVEM ER DU?

Du er sygeplejerske gerne med erfaring i ledelse og ønsker brændende, at sygeplejen ydes i en tværfaglig kontekst, hvor de forskellige faggrupper bidrager til patientforløbene med fagspecifikke kompetencer. Du skal kunne se dig være leder i en afdeling, hvor vi prioriterer det relationelle på tværs af faggrupper, hvilket præger vores samarbejde både monofagligt og tværfagligt.

Som leder er du engageret, visionær og en tydelig rollemodel, og du evner, at hverdagen byder på mange forskellige opgaver. Du er synlig, kan sætte rammer og retning og har følgeskab bl.a. i kraft af, at du er tillidsskabende og kan skabe fælles forståelse og mening. Det forventes, at du fungerer tæt på personale og patienter.

Som ledelseskollega er du humoristisk og rummelig, kan se ting fra flere vinkler og er en medspiller, der forstår, at ledelse også er en holdsport.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er fagligt stærk og har ambitioner for den neurologiske og rehabiliterende sygepleje  
  • kommunikerer tydeligt og med en respektfuld og anerkendende tilgang
  • har ledelseserfaring – gerne fra neurologien, rehabilitering eller en medicinsk afdeling
  • sørger for kontinuerlig udvikling af personalegruppen og herunder sikrer, at planlagt klinisk undervisning sker
  • sikrer et godt arbejdsmiljø og trivsel i den samlede afdeling

LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD:

Aflønningen i.h.t. overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellets lederoverenskomst.

Hvis du kommer fra et ansættelsesforhold uden for regionen, er der 3 måneders prøvetid.

Inden ansættelse vil der blive indhentet reference efter aftale med dig.

Du skal forvente at blive præsenteret for en case til samtalen.

YDERLIGERE OPLYSNINGER:

Du er velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Marianne Gehring, tlf. 2331 6439.

Link til job- og ansøgerprofil, som også kan rekvireres ved henvendelse til sekretær Vibeke Henriksen, tlf. 6541 2468.

Har stillingen vakt din interesse, er du meget velkommen til at sende en motiveret ansøgning med CV og dokumentation for autorisation.

Vi foretrækker at modtage ansøgningen elektronisk via HR-Manager.

Ansøgningsfristen er søndag 30. april 2023.

Samtaler forventes at finde sted mandag 15. maj 2023.

Evt. 2. runde af ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 17. maj 2023.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Kontaktperson
    Vibeke Bang Henriksen
  • Adresse
    Baagøs Alle 15, 5700 Svendborg
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2023
  • Regionens jobnr.
    224933
  • Quick-nr.
    447183
  • Indrykningsdato
    31-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    30-04-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Adresse
    Baagøs Alle 15, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Vibeke Bang Henriksen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2023
  • Regionens jobnr.
    224933
  • Quick-nr.
    447183
  • Indrykningsdato
    31-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    30-04-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Ledelse, tværfagligt samarbejde og tilfredse patienter – lyder det som noget for dig?

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 87-88, 1. sal, 5000 Odense C
Ledende sygeplejerske

Opslået
06-05-2025

Ansøgningsfrist
15-06-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Vil du lede i fællesskab - bliv en del af vores tvillingeledelse

Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa  |  Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Ledende sygeplejerske

Opslået
02-05-2025

Ansøgningsfrist
09-06-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Funktionsledende projektsygeplejerske til den kliniske forskningsenhed for infektionssygdomme, Afdeling Q

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
Ledende sygeplejerske & Forskningssygeplejerske

Opslået
01-05-2025

Ansøgningsfrist
19-06-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Oversygeplejerske til Medicinsk Hjerte-Lungeafsnit i Medicinsk Afdeling M/FAM, Svendborg Sygehus

OUH, Svendborg Sygehus  |  Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
Ledende sygeplejerske

Opslået
01-05-2025

Ansøgningsfrist
23-05-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Oversygeplejerske og klinisk forsker søges til Rygkirurgiske senge - Rygcenter Syddanmark

Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus  |  Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Ledende sygeplejerske

Opslået
16-05-2025

Ansøgningsfrist
31-05-2025