Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 1, 4200 Slagelse

Overlæge til Psykiatrien Vest, Distriktspsykiatrien Slagelse

Fast stilling - mulighed for hjemmearbejdsdage

Vil du arbejde i et velfungerende F-ACT-team med høj faglighed, stærkt kollegialt fællesskab og tydelig ledelse – og samtidig have mulighed for fleksibilitet og faglig udvikling? Så er dette måske stillingen for dig.

Hvorfor vælge os?

Stærkt, tværfagligt team
F-ACT-teamet består af speciallæge, specialpsykolog, sygeplejersker, social- og sundhedsassistent, pædagog, socialrådgiver, peermedarbejder og sekretær. Vi behandler primært patienter med psykoselidelser. Teamet har ca. 170 patienter. Ud over speciallægen er der tilknyttet en læge to dage om ugen.

Tæt kollegial sparring og høj faglighed

  • Ugentlige læge-/psykologmøder med fokus på psykopatologi, diagnostik og klinisk refleksion
  • Månedlige lægemøder med læger fra distriktspsykiatrien
  • Månedlige overlægemøder med alle overlæger i Psykiatrien Vest
  • Faglige og sociale arrangementer: sommerfest og julefrokost

Fleksibel arbejdsdag
Mulighed for hjemmearbejdsdage og fleksibel tilrettelæggelse af arbejdsopgaver med balance mellem videosamtaler, opsøgende F-ACT-arbejde og ambulant behandling i klinikken og hjemmefra.

Udvikling i højsædet
Vi arbejder systematisk med faglig udvikling og har implementeret integreret dobbeltdiagnosebehandling i alle vores fire F-ACT-teams. Der tilbydes løbende kurser inden for rusmiddel- og substitutionsbehandling.

Dine kerneopgaver

  • Journaloptagelse, behandlingsplanlægning og medicinsamtaler
  • Psykopatologisk vurdering og diagnostisk udredning
  • Ugentlig behandlingskonference (ca. 2 timer)
  • Mulighed for at præge stillingen med forskning, undervisning eller andre faglige interesseområder efter aftale

Vi leder efter dig, som

  • Har interesse for og engagement i behandling af alvorlige psykiske lidelser
  • Trives i et tværfagligt miljø og bidrager positivt til arbejdsglæden
  • Ønsker at arbejde fleksibelt – både i borgerens nærmiljø og fra hjemmekontoret

Vi tilbyder

  • Meningsfuldt arbejde i et engageret og velfungerende team
  • Høj grad af faglig autonomi og mulighed for at præge kliniske beslutninger og udvikling
  • Fagligt fællesskab med læger og psykologer i hele Distriktspsykiatrien Syd
  • Klar ledelsesstruktur, højt til loftet og stærk kollegial opbakning
  • Gode udviklings- og kursusmuligheder
  • Mulighed for forskning og akademisk udvikling i samarbejde med regionens forskningsmiljø
  • Høj faglig standard i udredning og behandling
  • Åben dør-politik i ledelsen med løbende sparring og tilgængelighed

Om Distriktspsykiatrien Syd

Vi behandler cirka 800 patienter fra Slagelse, Sorø og Ringsted kommuner fordelt på fire F-ACT-teams samt to regionsfunktioner (oligofreni og komplekse affektive lidelser). Teamene er placeret i Slagelse og Ringsted, og vi arbejder fleksibelt, opsøgende og intensivt, når patienten har behov for det.

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Janne-Elin Yttri eller Lise Mandrup Møller for en uformel snak – eller kig forbi til en kop kaffe og mød teamet.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Yderligere oplysninger

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest ved ansættelse.

Ansøgningsfrist: 1 juni 2026

Der afholdes løbende samtaler, og stillingen kan besættes inden fristens udløb.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest under Midt- og Vestsjællands Hospital:
Et sted i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Midt- og Vestsjællands Hospital - for os handler det om mennesker

Vi arbejder hver dag for, at patienter og borgere får gode, trygge og sammenhængende forløb på tværs af somatik, psykiatri, kommune og almen praksis.
Vores ambition er at være et nytænkende hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os.

Vi tror på, at åbenhed og frihed skaber nytænkning i dagligdagen, og hos os er læring og faglig nysgerrighed en del af hverdagen. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Vi har et særligt fokus på forskning på tværs af somatik og psykiatri, multisygdom og kroniske, medicinske lidelser samt sårbare børn, unge, familier og kvinder. Vores mission er nemlig at blive førende indenfor de sygdomme, der kendetegner befolkningen i vores område.

Vi mener, at ny viden skal omsættes til praksis, så patienter og borgere får gavn af vores forskning. Forskningen understøtter desuden vores faglige miljøer og sikrer et godt uddannelsesmiljø for både studerende og yngre læger.

Alt dette er med til at skabe et hospital, hvor de mennesker, vi møder oplever høj kvalitet og sammenhæng.

Vil du være med til at gøre en forskel for patienter, borgere, pårørende og kollegaer – så glæder vi os til at høre fra dig.

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi er omkring 5.000 ansatte fordelt på 19 afdelinger, har 766 sengepladser og huser 12 professorer. Hvert år byder vi cirka 2.700 studerende og elever velkommen i et stærkt fagligt og tværprofessionelt miljø.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Janne Yttri
    jay@regionsjaelland.dk
    25603440
  • Adresse
    Fælledvej 1, 4200 Slagelse
  • Stillingstype
    Læge, Speciallæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    050664
  • Quick-nr.
    489460
  • Indrykningsdato
    24-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    01-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 1, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Janne Yttri
    jay@regionsjaelland.dk
    25603440
  • Stillingstype
    Læge & Speciallæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    050664
  • Quick-nr.
    489460
  • Indrykningsdato
    24-03-2026
  • Ansøgningsfrist
    01-06-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Overlæge/Speciallæge / mulighed for ledelse

Psykiatrien  |  Sygehusvej 25, 4600 Køge
Læge  |  Psykiatri

Opslået
10-03-2026

Ansøgningsfrist
05-04-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Vi søger en overlæge eller afdelingslæge i delestilling til Klinik for Traumatiserede Flygtninge i Region Sjælland og Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri i Region Hovedstaden

Psykiatrien  |  Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Læge  |  Psykiatri

Opslået
26-02-2026

Ansøgningsfrist
27-03-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Overlæge til Psykiatrien Vest, Distriktspsykiatrien i Ringsted

Psykiatrien  |  Nørregade 48A, 4100 Ringsted
Læge  |  Psykiatri

Opslået
24-03-2026

Ansøgningsfrist
01-06-2026