Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Sydvestvej 102, 2600 Glostrup

Drømmer du om en central rolle i børne- og ungdomspsykiatrien? Så se her! Vi opnormerer og søger den helt rigtige SAK-/lægesekretærer til en fuldtidsstilling i ungeafsnit B293 på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Det Ambulante Hus

Brænder du for at gøre en reel forskel for børn og unge i psykiatrien? Er du struktureret, imødekommende, dedikeret – og uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator? Så skal du læse videre.

I Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden varetager vi udredning og behandling for de mange børn og unge, som kæmper med alvorlige psykiatriske vanskeligheder. Som sekretær i BUC kommer du til at arbejde tæt sammen med vores mange dygtige og dedikerede klinikere, og varetage en understøttende og koordinerende funktion der muliggør, at de kan nå i mål med deres vigtige opgave.

Afsnit B293 er et specialiseret psykoseafsnit, hvor vi har samlet specialviden om patienter med psykose, og vores 2-års OPUS Young forløb. Patienterne her er i alderen 12-17 år, og vi får i afsnittet også patienter med udredning og behandling under hovedfunktioner som ADHD, autisme, depression angst m.fl. Afsnittet blev fra årsskiftet et selvstændigt afsnit, hvor der er ansat 3 lægesekretærer, og vi mangler altså nu flere hænder til den vigtige administrative opgave vi løfter i BUC.

Det Ambulante Hus rummer fem afsnit og patientgrupper i alderen 8-17 år. Her er du omgivet af 30 administrative kollegaer – lægesekretærer, sundhedsadministrative koordinatorer, receptionist og serviceassistenter – som sikrer grundig oplæring og stærk sparring i hverdagen.

Alle sekretærer i BUC er samlet under titlen KS – Klinisk Sekretariat. Formålet er at styrke samarbejdet og sikre ensartede arbejdsgange på tværs af afsnit og matrikler. Vi arbejder løbende med faglig udvikling, undervisning og optimering – og lægger også vægt på et godt socialt fællesskab i en travl hverdag. Vi ser ind i en tid i sekretariatet, hvor den måde vi løser vores administrative opgaver, den udvikler sig, og det skal man have lyst til at være en del af, og synes det er spændende at være en del af en organisation, hvor sekretærerne har en stor rolle i den administrative del af et patientforløb.
 

Om din rolle og opgave
Som sekretær hos os kommer du til at få en helt særlig og central funktion i børnene, de unges og familiernes udrednings- og behandlingsforløb. Det er dig, der formentlig er den første de møder, dig der booker deres tider, dig der koordinerer deres samlede forløb og dig, der tager telefonen når de ringer og har brug for informationer. Det er dit smil og din venlighed, de møder når de træder ind på vores matrikel, og det din indsamling og registrering af deres informationer og skemaer, der gør at forløbene ikke strander.

Din rolle og opgave er altså umådeligt vigtig – både for familierne og for de klinikere, der i det daglige varetager udredning og behandling af børnene og de unge.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Booking og koordinering af patientaftaler i Sundhedsplatformen
  • Rettidig og korrekt registrering i patientforløb
  • Telefonbetjening i vores callcenter
  • Tæt samarbejde med klinikere om udrednings- og behandlingsforløb
  • Betjening af reception og hovedreception ved fravær og ferie

Vi arbejder med 4-ugers rulleplan, hvor vi ruller på både funktioner og pladser, og har gode muligheder for hjemmearbejde stort set hver uge.
 

Vores forventninger til dig

  • Du er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • Du har erfaring med Sundhedsplatformen (bredt kendskab er en fordel)
  • Du er struktureret, systematisk og god til at holde overblik
  • Du er venlig og imødekommende og gør en dyd ud af at samarbejdet med kollegaer, såvel som patienter og pårørende
  • Du er mødestabil og ansvarsfuld
  • Du har lyst til at blive en del af en arbejdsplads, hvor opgaverne udvikler sig og den administrative opgave er en stor del af et godt patientforløb, hvor vi har en aktiv rolle i at sikre udredningsforløbet glider for behandlerne


Organiseringen i Klinisk Sekretariat
Den samlede sekretærgruppe i BUC er organisatorisk samlet i det, vi i daglig tale benævner Klinisk Sekretariat. Vi består af en stor og engageret faggruppe på i dag godt 100 medarbejdere, der arbejder på at styrke og udvikle sekretærernes arbejdsopgaver og sikre, at vores patienter og pårørende oplever en ensartet høj kvalitet.

Klinisk Sekretariat har sekretærer fordelt på alle vores matrikler (Glostrup, Det Ambulante Hus, Bispebjerg, Hillerød og på Bornholm – og snart også Rigshospitalet og Herlev Hospital). Vi har 4 matrikelledende lægesekretærer/ sundhedsadministrative ledere tilknyttet matriklerne, et registreringsteam, samt en administrationschef, som sammen har ansvar for drift, udvikling og ledelse af Klinisk Sekretariat.
 

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du starter den 1. eller 15. august 2026 – og har afviklet dine 3 ugers sommerferie inden opstart.

Stillingerne er på fuldtid, og arbejdstiden ligger primært mandag til fredag kl. 07.30–15.30.

Du ansættes i henhold til overenskomst for lægesekretærer m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med arbejde uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Send ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket senest mandag den 25. maj 2026. Fortæl gerne lidt om, hvem du er, og hvad vi kan forvente af dig.

Samtaler forventes afholdt mandag den 1. juni 2026 mellem kl. 9.00 og 12.00.
Vi ser rigtig meget frem til at høre fra dig!
 

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen eller afsnittet, er du mere end velkommen til at kontakte vores matrikelledende lægesekretær / sundhedsadministrative leder Ditte Stokholm på mail: ditte.ankjaer.stokholm@regionh.dk eller på telefon: 21 70 41 93.

Læs og hør mere om Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".
 

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center  
​Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.

 Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Kontaktperson
    Ditte Ankjær Stokholm
    ditte.ankjaer.stokholm@regionh.dk
  • Adresse
    Sydvestvej 102, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    268531
  • Quick-nr.
    491393
  • Indrykningsdato
    07-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    25-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Adresse
    Sydvestvej 102, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Ditte Ankjær Stokholm
    ditte.ankjaer.stokholm@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Regionens jobnr.
    268531
  • Quick-nr.
    491393
  • Indrykningsdato
    07-05-2026
  • Ansøgningsfrist
    25-05-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Administrativ medarbejder og vagtplanlægger søges til Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital – gerne med erfaring indenfor vagtplanlægning i Optima

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
Lægesekretær

Opslået
21-04-2026

Ansøgningsfrist
31-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Lægesekretær/SAK med hjerte for nærvær, omsorg og trygge patientforløb til i reumatologisk ambulatorium, Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, RH Glostrup.

Rigshospitalet, Glostrup  |  Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup
Lægesekretær

Opslået
21-04-2026

Ansøgningsfrist
17-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Brænder du for at gøre en forskel – for patienterne og dine kolleger?

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Lægesekretær

Opslået
01-05-2026

Ansøgningsfrist
25-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vil du være teamkoordinator i en højt specialiseret afdeling på Rigshospitalet?

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Lægesekretær

Opslået
30-04-2026

Ansøgningsfrist
18-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi opnormerer og har plads til endnu kollega i Udsigten, Psykiatrisk Center Sct. Hans

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Lægesekretær

Opslået
29-04-2026

Ansøgningsfrist
13-05-2026