Region Midtjylland

Neurocenter Børn og Unge Sengeafsnit 6 - RHN

Voldbyvej 15, 8450 Hammel

Sygeplejerske til højtspecialiseret neurorehabilitering af børn og unge

Har du lyst til at dykke ned i et spændende speciale, hvor du med garanti udvikler dig både fagligt og personligt? Så kan vi tilbyde dig et højt fagligt niveau, et trygt arbejdsmiljø og skønne kolleger – i et team, hvor vi er fælles om opgaven.

I Børn og Unge Sengeafsnit 6 søger vi to sygeplejersker. Vi har en fast stilling med start 1. december 2026 med vagtfordeling i dag- og nattevagter samt et vikariat fra 1. december 2026 til 1. oktober 2027 med vagtfordeling i dag- og aftenvagter.

Om afsnittet
På afsnittet varetager vi rehabilitering af børn og unge (0-23 år), der har erhvervet en svær hjerneskade og derfor har behov for en højtspecialiseret neurorehabiliteringsindsats. Vi modtager patienter med meget komplekse problemstillinger direkte fra intensiv og børneafdelinger – og i nogle tilfælde fra eget hjem. Patientgruppen rummer oftest komplekse fysiske og/eller kognitive problemstillinger, som kalder på højt specialiseret sygeplejefaglig viden i både behandling og en kreativ tilgang til barnets neurorehabilitering. I perioder har vi voksne patienter, der har behov for samme relationelle og rehabiliterende tilgang, og derfor forventes det, at du kan jonglere mellem forløb med både børn/unge og voksne.

Det giver os arbejdsglæde, når vi respektfuldt, tillidsfuldt og anerkendende arbejder tæt sammen i den familiecentrerede neurorehabilitering. Her er fagligheden i højsæde med stor vægt på kvalitet og faglig udvikling. Vi tror samtidig på, at vores daglige tilgang – fyldt med humor, rummelighed og omsorg for hinanden, både fagligt og kollegialt – er udslagsgivende for vores arbejde ind i patientforløbene.

Dine arbejdsopgaver
Som sygeplejerske hos os vil du blandt andet:

  • Varetage højtspecialiseret sygepleje til børn og unge med erhvervet hjerneskade og komplekse problemstillinger
  • Arbejde familiecentreret, hvor medindlagte forældre, søskende og familier i krise er en central del af samarbejdet omkring barnet
  • Indgå i tværfaglige forløb, hvor fælles mål udarbejdes sammen med patient og pårørende
  • Tænke kreativt i aktiviteter og behandlinger og møde barnet i dets egen verden – nogle dage på stuen, andre dage på tur i naturen eller på skolebesøg

Om dig
Vi ønsker os en kollega, der er motiveret for at udvikle sig inden for det neurologiske og pædiatriske speciale. Du kan danne overblik og handle derefter, men du tør samtidig tænke kreativt, når der sjældent findes én løsning. Du brænder for det relationelle arbejde med forældre, søskende og familier i krise og ser værdien i at arbejde familiecentreret – for hos os er relationen en faglig kernekompetence. Du er rummelig og anerkendende med gode relationelle kompetencer og har lyst til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde, hvor vi er fælles om patienten frem for opgaven. Erfaring med specialet er ikke et krav – vigtigst er din nysgerrighed og dit mod på at lære.

Det tilbyder vi
Du bliver en del af et nært team bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter og pædagog – dette giver os mulighed for at arbejde med kvalitet frem for hastighed og med relation frem for rutine. Alle faggrupper har hele deres fremmøde på afdelingen, så vi hver dag kan tilrettelægge indsatsen med udgangspunkt i barnets behov. Vi kender hinanden – ikke kun på titel, men som mennesker – og du er aldrig alene, hverken fagligt eller menneskeligt.

Konkret kan vi tilbyde dig:

  • Et godt læringsmiljø med fokus på faglig udvikling i praksis, fastlagt monofaglig undervisning samt hyppig refleksion og supervision af patientforløb
  • Et grundigt introduktionsforløb til specialet, både mono- og tværfagligt, med en fast monofaglig mentor og støtte fra vores specialeansvarlige sygeplejerske
  • Stor indflydelse på egen vagtplan via ønskeplaner, hvor vi i gennemsnit arbejder hver 3. weekend
  • En spændende og alsidig hverdag i et trygt og anerkendende arbejdsmiljø – både fagligt og socialt

Ud over dine weekendvagter skal du forvente 6-8 aften- eller nattevagter (oftest 6) på 6 uger.

Onboarding
Vi tager introduktion alvorligt. Hos os bliver du ikke kastet ud på dybt vand, men får lov til at lære specialet i et tempo, hvor du kan følge med. Din mentor kender dig, din udvikling og dine spørgsmål – både de faglige og dem, der ikke står i bøgerne – og vi arbejder aktivt med refleksion og feedback, så du løbende udvikler dig i et fagligt robust og støttende miljø.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lerke Wahlgreen på tlf. 78 41 93 40.

Ansøgningsfrist: 15. oktober 2026. Vi holder samtaler den 20. oktober 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her.
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Hammel Neurocenter
  • Kontaktperson
    Lerke Wahlgreen
    lerkwahl@rm.dk
    +45 7841 9340
  • Adresse
    Voldbyvej 15, 8450 Hammel
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    66711
  • Quick-nr.
    496839
  • Indrykningsdato
    18-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Hammel Neurocenter
  • Adresse
    Voldbyvej 15, 8450 Hammel
  • Kontaktperson
    Lerke Wahlgreen
    lerkwahl@rm.dk
    +45 7841 9340
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    66711
  • Quick-nr.
    496839
  • Indrykningsdato
    18-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-10-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

PSYKIATRI – Afsnit O3 søger sygeplejerske med passion for faget og lyst til nye udfordringer

Regionshospitalet Horsens  |  Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
Sygeplejerske

Opslået
09-09-2026

Ansøgningsfrist
28-09-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Afdeling for Depression og Angst, afsnit S9 søger sygeplejersker, AUH

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
Sygeplejerske

Opslået
09-09-2026

Ansøgningsfrist
25-09-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Udviklingssygeplejerske til Sengeafsnit 4 – Vær med til at sætte retning for den psykiatriske sygepleje, AUH

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Blvd. 175, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus
Sygeplejerske

Opslået
03-09-2026

Ansøgningsfrist
25-09-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Erfaren psykiatrisk sygeplejerske søges til et spændende og alsidigt job i den ambulante retspsykiatri i Viborg – Regionsfunktion, AUH

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Søndersøparken, 1, 8800 Viborg
Sygeplejerske

Opslået
04-09-2026

Ansøgningsfrist
10-10-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejersker til Akut Børnemodtagelse, AUH

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
14-09-2026

Ansøgningsfrist
16-10-2026